top of page
att.IwOIaSQwKHUQLgWKhSo9onji639T_M0FjSxeJLTOoTw.jpg

VELKOMMEN TIL DANMARK ASERBAJDSJANSK  UNGDOMSFORENING

Om Os

OM OS

Foreningen er en international organisation beliggende i København og Aarhus, Danmark. Vores forening er præget af en offentlig oplysende og interkulturel tilgang, hvor der bygges bro mellem Danmark og Aserbajdsjan. Foreningen blev stiftet den 1. januar 2024 i København og Baku. Den Danske-Aserbajdsjanske Ungdomskommunikationsforening blev etableret ud fra tanken om, at der skal være plads til alle.

 

Foreningen er et sted, der favner mangfoldighed, og her prioriteres samarbejde højt mellem aserbajdsjanere og danskere på tværs af både det danske og aserbajdsjanske samfund.

 

Formålet med foreningen er at fremme social interaktion og skabe nye interkulturelle forbindelser mellem kulturer gennem sociale og kulturelle arrangementer, internationale debatter, koncerter og meget mere.

Danmark AserbajdsjansK Ungdomsforening har gennem et engageret samarbejde til formål at skabe interesse for interkulturel viden og kultur mellem Danmark og Aserbajdsjan. Derudover søger vi som forening at fremme både socialt og kulturelt samarbejde mellem Danmark og Aserbajdsjan.

 

Vi forventer, at denne brobygningsproces vil foregå via platforme præget af kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige aktiviteter, hvilket i sidste ende vil føre til en forbedret kulturel og traditionel forståelse mellem vores nationer og dermed bidrage til et endnu tættere samarbejde mellem Danmark og Aserbajdsjan.

        Foreningens primære formål er følgende:

 

  • At bidrage til at udvide danskernes kendskab til aserbajdsjansk kultur, traditioner og udenrigspolitik og dermed styrke brobygningen mellem de to lande.

 

  • At bistå alle nyankomne aserbajdsjanere i Danmark (uanset deres besøgsårsag) til at gennemgå integrationsprocessen så hurtigt som muligt og dermed sikre en glidende og behagelig overgang til de nye samfundsnormer og værdier i Danmark. Det gælder i lige så høj grad for danskere, der besøger Aserbajdsjan. Derfor er brobygning vores topprioritet, der hjælper både danskere og aserbajdsjanere, uanset om de er i Aserbajdsjan eller Danmark.

 

  • At forene alle aserbajdsjanere, der bor i Danmark, og derved bidrage kollektivt til den aserbajdsjanske diaspora i Danmark gennem både interne og eksterne sociale, kulturelle og traditionelle begivenheder.

459415453_579704978054348_3172553841728789477_n_edited.jpg
mikodam-reference-heydar-aliyev-centre-2-arcit18.jpg

Mød Teamet

bottom of page